Kastration og sterilisation af kaniner
Af dyrlæge Tine-Såbye-Lauritsen
Der er flere gode grunde til at neutralisere kælekaniner. Mange kaninejere er ikke klar over, at kælekaniner trives bedst neutraliserede.
Fordele ved neutralisering
- Undgå uønsket drægtighed.
- Kaninen bliver mere rolig og bliver nemmere at træne.
- Der bliver færre konflikter i mellem kaninerne.
- Mindre lugt fra urin og afføring.
- Mindre risiko for udvikling af kræft i livmoder, æggestokke og mælkeliste, samt fjernelse af risiko for udvikling af livmoderbetændelse.
Kaniner knytter sig stærkt til andre kaniner, og de knytter sig gerne til deres ejer.
Vildkaniner lever i grupper på 2-14 individer, der lever under hierarki.
Undersøgelser har vist at kaniner, der lever alene har signifikant højere stresshormon end kaniner, der lever sammen.
Ideelt set bør kælekaniner holdes i neutraliserede par han og hun.
Reproduktionscyklus
I naturen lever vildkaninen efter en parringssæson, der varer fra februar til juni måned afhængig af klima og fødeforhold. Tamkaniner derimod er ikke styret af en parringssæson hvilket betyder, at de kan blive drægtige året rundt. Tamkaniner er derfor styret af et konstant højt hormon niveau i modsætning til vildkaninen. Det høje hormon niveau gør, at tamkaninen kan blive seksuelt frustreret, og derfor er de mere territoriale og pirrelige. Hunkaninen har en parringsinduceret ægløsning ligesom katten, og ægløsningen kommer ca. 10 timer efter parring. En parring tager kun få sekunder.
Træning af kælekaniner
Ikke neutraliserede kaniner er mere tilbøjelig til at bide for at forsvare deres territorium, og de viser ofte mere aggressiv adfærd. Dette gælder både han og hun kaniner. Neutraliserede kaniner bliver mere rolige og kælne. Det kan derfor være nemmere at træne kaniner, der er neutraliseret, da de ikke har travlt med at forsvare deres territorium. Også renlighedstræning bliver som regel nemmere.
Lugt
Neutraliserede kaniner lugter mindre fra urin og afføring, og de har mindre tendens til sex-induceret adfærd såsom parring af forskellige genstande og urinsprøjtning.
Sygdomme
Da tamkaniner generelt har et højere kønshormonniveau i forhold til vildkaninen er risikoen for kræft i reproduktionssystemet (livmoderen, æggestokke og mælkekirtlerne) markant forøget. Undersøgelser har vist, at risikoen for udvikling af kræft i livmoderen er 50-80% hos ikke neutraliserede hunkaniner over 3 år. Ikke neutraliserede hunkaniner kan også udvikle betændelse i livmoderen. Risiko øges hvis hunkaninen har tendens til falsk drægtighed. Ved at neutralisere hunkaninen i en ung alder undgås disse sygdomme og levealderen forlænges dermed.
For hanners vedkommende er der meget lille risiko for udvikling af kræft i testiklerne, så kastration medføre ikke en sygdomsmæssig fordel.
Optimal alder for neutralisering
Det bedste tidspunkt for neutralisering er omkring kønsmodenhed. Det vil typisk være omkring 4-6 måneders alderen. Når kaninen begynder at blive kønsmoden vil den typisk ændre adfærd. Den kan blive mere aggressiv og pirrelig og evt. begynde at parre forskellige genstande.
Operation
Forberedelse
Kaniner må ikke faste op til operationen, da det er vigtig at tarmmotiliteten bibeholdes. Det er en god ide at medbringe det foder og hø kaninen normalt spiser, så den også under ventetiden på klinikken har mulighed for at spise. Kaniner kan ikke kaste op, så der er ikke risiko for dette under operationen.
Narkose/bedøvelsen
Det er vigtigt at narkosen er så kort som muligt, da narkosens længde kan påvirke tarmmotiliteten. Under operationen er det vigtigt, at kaninen ikke mister kropsvarmen, da narkosen påvirker termoreguleringen. Derfor skal den ligge på varmepude og eller varmelampe indtil den er helt vågen.
Under hele narkoseforløbet er det vigtigt, at kaninen tilføres ekstra ilt, og forparten placeres let løftet for at undgå tryk på luftvejene, da kaninerne har en relativ lille lungekapacitet.
Kaninen tilføres ekstra væske for at undgå dehydrering, som også kan påvirke mikrofloraen og motiliteten i tarmkanalen.
Efter operation
Det er meget vigtigt, at kaninen hurtigt kommer i gang med at spise grovfoder igen. Ofte vil dyrlægen udlevere et specielt fiberrigt foder, der blandes op med vand til en grødagtig masse, som kan gives med fodersprøjte.
Smertebehandling
Kaniner er meget sensitive overfor smerte. Smerter kan medføre nedsat tarmmotilitet, som kan være livstruende for kaninen. Optagelse og omsætning af smertemedicin er anderledes end hvad, vi kender fra hund og kat. Derfor er dosis op til 10 gange større, end hvad der er normalt for en hund, og det kan være nødvendigt at give smertestillende medicin i en længere periode.
Kastration af hankaninen
Testiklerne kan fjernes så snart de er faldet ned i pungen. Det sker typisk omkring 4 måneders alderen.
Testiklerne fjernes gennem et snit i pungen. Inden operation bliver området omkring testiklerne barberet, og huden bliver renset og desinficeret. Efter fjernelse af testiklerne bliver såret limet eller syet med sting, der ikke skal fjernes.
Der kan være behov for at ligge et venekateter for at tilføre narkosevæske. Venekateteret er typisk placeret i ørevenen.
Efter operation skal kaninen have smertestillende medicin i 5-7 dage.
Det tager ca. en måned før adfærdsændringerne kommer, og de kan have levedygtig sæd i op til 4-6 uger efter operationen.
Sterilisation af hunkaninen
Det anbefales at sterilisere hunkaninen mellem 4-6 måneders alderen. Hos de unge kaniner fjernes som regel kun æggestokkene. Ældre kaniner kan også steriliseres. Kaniner over 2 år vil som regel både få fjernet æggestokke og livmoder pga. risiko for celleforandringer og betændelse i livmoderen.
Æggestokke og livmoder bliver fjernet gennem i et 3-4 cm langt snit i bugvæggen. Inden operation bliver bugområdet barberet, og huden bliver renset og desinficeret. Efterfølgende bliver såret limet eller syet med sting der ikke skal fjernes.
Der kan være behov for at ligge et venekateter for at tilføre narkosevæske. Venekateteret er typisk placeret i ørevenen.
Det kan være nødvendigt at give kaninen en bodystocking eller krave på efter operation ind til såret er helet, for at undgå at kaninen bider såret op.
Sterilisering af hunkaninen er en bughuleoperation, og det er derfor et større indgreb end kastration af hannerne. Smertebehandling vil typisk strække sig over 10 dage.
Vaccination af kaniner
Kaniner er i risiko for at få to alvorlige virusinfektioner, der ofte er dødelige. Begge kan forebygges ved vaccination.
Myxomatose (Kaninpest):
Sygdommen spredes via bidende insekter ex. lopper, men kan også smitte mellem kaniner, og igennem menneskelig kontakt med syge kaniner. Sygdommen forekommer i en akut og en kronisk form.
I den akutte form ses hævelser omkring øjne, ører og kønsorganer, der kan også ses feber, nedsat appetit, sløvhed, og flåd fra næsen.
I den kroniske form ses fortykkede hævelser omkring øjnene og kraftige hævelse i hoved og hals.
Der findes ingen behandling mod sygdommen, og dødeligheden er meget høj.
Du kan læse mere om Myxomatose her.
Viral hæmoragisk Syndrom (calicivirus) - VHD, RDH (Rabbits HD):
Ofte dør kaninerne uden forudgående symptomer, og efter kaninens død ses hyppigt akut blødning fra næse, endetarm og andre kropsåbninger.
Fra kaninen bliver smittet til døden indtræder går der ca. 48-72 timer. Hvis man når at se symptomer, ses nedsat appetit, feber og akutte blødninger fra kropsåbninger.
Sygdommen smitter via kropsvæsker og bidende insekter, men kan også smitte indirekte gennem mennesker der har været i kontakt med syge dyr.
Der er ingen behandling mod sygdommen, og dødeligheden er meget høj.
Du kan læse mere om VHD her.
Der findes en anden variation af sygdommen der hedder VHD2/RDH2, der er tale om en anden serotype af virus. Sygdommen har samme symptomer, men ofte en længere inkubationstid på 3-5 dage.
Der er pt. udbrud af VHD2 på Sjælland, så vær opmærksom på symptomerne.
Du kan læse mere om VHD2 her, og hvordan du skal forholde dig, hvis du har mistanke om VHD2.
Vaccination af kaniner:
Både Myxomatose og VHD kan forebygges med en årlig vaccination.
VHD2 er ikke dækket ved vaccination for almindelig VHD, selvom der nok ses en vis beskyttelse. Der findes en specifik VHD2 vaccine, men den kan være svær at få fat i. Tal med din dyrlæge, hvordan din kanin bedst beskyttes.
Sammen med vaccinationen laves et sundhedstjek af din kanin, så vi sikrer os at kaninen er sund og frisk.
Ved sundhedsundersøgelsen er der også mulighed for at få recept til forebyggende loppebehandling.
Tager man sin kanin til dyrlægen?
Hvornår skal du være bekymret?
Kaniner er byttedyr, og viser ofte ikke tydelige tegn på sygdom før det er meget alvorligt. I naturen vil symptomer på sygdom medføre øget opmærksomhed og dermed risiko for at blive ædt. Det betyder også for vores kæle kaniner, at det kan være rigtig svært at opdage at kaninen er syg, før at sygdommen er så fremskreden, at hurtig dyrlægebehandling er nødvendig hvis kaninen skal overleve.
Mange kaninejere venter lidt for længe med at gå til dyrlægen, hvilket stiller kaninens chance for at overleve meget dårligere. Hurtig dyrlægehjælp er essentiel, hvis din kanin bliver syg.
Symptomer du skal være opmærksom på:
- nedsat appetit
- spiser pludseligt ikke visse foderemner
- flåd fra øjne, næse eller mund
- indtørret flåd på indersiden af forbenene/poterne
- fastklemt afføring omkring numsen
- mindre afføring end normalt
- ændringer i udseende af afføring
- inaktivitet - sidder mere stille end den plejer
- skyhed, trækker sig ved kontakt
- vægttab
- mangelfuld pelspleje
- savlen
- tænderskæren
Er det ikke dyrt at gå til dyrlægen?
Det koster at have en kanin, ligesom det koster at have en kat eller hund. Når man anskaffer sig et dyr, er der en risiko for at dyret bliver sygt og skal til dyrlægen, det bør man være forberedt på. Sæt et fast beløb af i budgettet til uforudsete udgifter, eller tegn en sygeforsikring på din kanin.
Se eksempel på sygeforsikring her.