ER DU VORES NYE ELEV?
Odsherreds dyrehospital søger ny veterinærsygeplejerskelev med opstart vinter 2027
Odsherreds dyrehospital er et veludstyret dyrehospital beliggende i Asnæs/Vestsjælland.
Vi er en klinik med et stærkt fagligt miljø, hvor vi samtidigt har stor fokus på teamspirit og trivsel i hverdagen – også på de travle dage.
Vi kan tilbyde en attraktiv arbejdsplads med dygtige kollegaer, masser af læring og en afvekslende hverdag. Vi har som udgangspunkt 1-2 veterinærsygeplejerskeelever ad gangen fordelt på forskellige årgange.
Arbejdsopgaver:
Som veterinærsygeplejerskeelev får du en uddannelse på lidt over tre år, hvor skoleophold i Kolding veksler med en lærerig hverdag hos os.
Du vil deltage i 6 skoleforløb á 10 uger på Hansenberg i Kolding, hvor du bor på skolehjem. Resten af tiden vil du være i praktik på vores dyrehospital.
Som elev indgår du i praktikperioderne i det daglige arbejde på hospitalet, eller i vores satellit klinik i Nykøbing. Du vil blandt andet have arbejdsdage i receptionen, laboratoriet og operationsområdet, hjælpe med rengøring og pasning og pleje af vores patienter.
Du vil løbende opbygge faglig viden og praktisk erfaring, få større ansvar og blive en vigtig del af vores hverdag og team.
Kvalifikationer:
På Odsherreds dyrehospital søger vi en engageret og mødestabil veterinærsygeplejerskeelev, som har lyst til at lære, udvikle sig og blive en del af vores team.
Det er vigtigt at du kan se dig selv trives i et arbejdsmiljø med højt tempo, hvor du stadig kan være ansvarsbevidst, positiv, selvstændig.
Da klienterne er vores patienters talerør, vægter vi god kommunikation højt, og forventer du er klar og tydelig, og møder både kunder og kolleger med venlighed.
Har du lyst til at blive elev hos os?
Send din ansøgning og CV til [email protected] Fortæl os gerne lidt om, hvem du er, hvorfor du gerne vil være veterinærsygeplejerske, og hvordan du mener, at du kan bidrage til vores hverdag på klinikken.
Ansøgningsfrist fredag 27/11-26. Vi tager løbende ind til samtale, så stillingen kan være besat før sidste ansøgningsfrist.
Vi glæder os til at høre fra dig.