Vi hjælper med at passe på din hests tænder!
Hestens primære naturlige fødeemner er græs og hø. Hesten er designet til at bevæge sig rundt og græsse 15-17 timer om dagen. Hele hestens fordøjelses system er gearet til, at kontinuerligt skulle optage mindre mængder af lav energiholdigt foder. Græsset indeholder kiselsyre (silikat), der fungerer som en slags slibemiddel og udøver et naturligt slid på hestens tænder. Mange moderne sportsheste fodres med færre måltider med mere energirigt foder og dertil præsenteres de med at krav om, at skulle have et bid i munden og kunne reagere hensigtsmæssigt på det. Disse forhold gør, at tandeftersyn og korrekt tandpleje er påkrævet, hvis man skal give sin hest en ordentlig livskvalitet.
Hestens tandsæt
Tandspidser og kroge:
I starten af hestens liv ligger det meste af hestens lange tandkrone begravet i kæbeknoglerne. Tænderne slides, når hesten forarbejder plantemateriale og for at imødegå dette slid, skubbes tænderne langsomt fri af kæberne og hestens tænder ”vokser” 2-4 mm om året. Når hesten tygger bevæger underkæben sig i en aflang cirkelbevægelse, hvor fortænderne bider græsset af og kindtænderne maler foderet. Tandspidser dannes på kindtænderne typisk i overmunden ud mod kinden og i undermunden ind mod tungen. Tandkroge og trappedannelser ses ofte i enden af kindtandsrækken eller hvor der er fejlstillede eller manglende tænder.
Tandspidser og kroge forhindre den korrekte tygge-bevægelse, hvilket kan have store konsekvenser for hesten. Ud over sår i mundens slimhinde kan en forstyrret tyggefunktion give alvorlige fordøjelsesproblemer/kolik samt problemer fra kæbe og nakke.
Tegn på at din hest trænger til at få raspet tænder:
- Ubehag ved bid, svært ved at bøje sig, giver ikke efter på tøjlen
- Ryster på hoved
- Tygger mærkeligt, Savler
- Spilder sit foder
- Vægttab, ændret foder præferencer
- Ændret afføring, kolik
- Ændret adfærd; kan være både under rytter, på fold eller i boks
Tandraspning foretages altid på en sederet hest. Dette er helt nødvendigt for at kunne udføre en ordentlig mundhule undersøgelse og behandling. Endvidere er der vigtigt, at hesten forholder sig i ro og er tryg under undersøgelsen, for at sikkerhed for både hest, dyrlæge og ejer/grime-holder er i orden.
Hesten bør ikke rides samme dag, som den er behandlet, men kan i de fleste tilfælde rides allerede dagen efter. Vær dog opmærksom på at brug af medicin op til stævne deltagelse ikke er tilladt.