Drægtighed og foling hos heste

Inden ifoling:

En drægtighed hos hest varer ca. 11 måneder efter bedækning /insemination. Der er dog stor variation i drægtighedslænden og nogle hopper går væsentligt længere, før de foler. Variation i drægtigheds længde  fra 2 uger før til 4 uger efter normal termin kan forekomme, uden der er noget galt med hverken hoppe eller føl.

Den drægtige hoppe bør være i passende huld inden foling. Det betyder ikke, at hoppe skal være fed ved folingstidspunkter, men en undervægtig hoppe vil hurtigt komme i negativ energibalance, når mælkeproduktionen kommer i gang. Desuden bør hoppen være passet med forbyggende tandundersøgelse/behandling før ifoling, samt revaccination minimum en måned før foling.

Førhen var det rutine, at give den drægtige hoppe en ormekur inden foling. Ny forskning har dog vist, at ormekur givet på dette tidspunkt ingen effekt har på føllet. Hoppen bør derimod følge den normale procedure for ormebehandling, dvs. behandling ud fra resultat af gødningsundersøgelse. Føllet bør derimod behandles jævnligt mod orm det første leveår.

De sidste 5-6 uger før folingen bør moderhoppen ikke flyttes, da hoppens immunforsvar skal tilpasses det omgivende staldmiljø, således at der produceres de rette antistoffet til hoppens råmælk.  Råmælken (colostrum) er det første modermælk, som føllet drikker og optager herigennem vigtige antistoffer, der beskytter føllet de første levemåneder.

Opblokning:

Når folingen nærmer sig, sker der en afslapning af bækkenets ledbånd og hos mange hopper opstår en affladning og blødhed i bækken området. Af mere synlige tegn ses hos mange hopper små ”voks-propper” af indtørret mælkesekret på patte-spidserne. Disse vokspropper kan være tilstede kortere eller længere tid før foling og nogle hopper danner slet ikke vokspropper. Enkelte hopper har mælkeløb umiddelbart før folingen. Som oftest vil folingen ske inden for et døgn, hvis hoppen har kraftigt mælkeløb.

Selve folingen starter med en opbloknings -periode på ca. 1-6 timer, hvor livmoderhalsen åbner sig og føllet glider helt frem i fødselskanalen. Hoppen kan i denne periode have mild kolikuro og går den på fold, vil den ofte søge lidt væk fra flokken. Nogle hopper holder op med at æde, flegmer og har hyppig urinering/afføring. Der er dog stor forskel på hoppers opførsel under opblokningen og nogle hopper foler næsten uden forudgående tegn.

Selve folingen:

Folingen starter når de yderste fosterhinder brister og vandet afgår. Umiddelbart herefter vil hoppens veer presse føllet frem og den inderste forsterhinde/ ”Hammen” (blålig-hvid hinde) kommer til syne i fødselsåbningen. Føllet bør ligge ryg-mod ryg med hoppen og have forbenene strakt frem foran hoved. Veerne vil tiltage og folingen bør være overstået inden for 20 min. Nogle hopper foler stående, men hvis hoppen foler liggende og føllets luftveje er fri af fosterhinde, bør man lade føl/hoppe ligge, da navlestrengen stadig fører livsvigtig næring over fra hoppe til føl. Navlestrengen sprænges på et forud bestemt svagt sted, når hoppen rejser sig lidt tid efter folingen. Hvis føllet fødes med den inderste blålige fosterhinde omkring hoved, skal denne straks brydes, så føllet kan få frie luftveje.

Efterbyrdsperioden:

Moderkagen/Efterbyrden afgår oftest inden for en halv time efter folingen og dette er hos nogle hopper forbundet med let kolikuro/efter-veer. Det er vigtigt, at efterbyden er ude i løbet af 2-3 timer, da helt eller delvist tilbageholdt efterbyrd kan gøre hoppen meget syg. Derfor er det vigtigt, at tjekke om efterbyrden er hel (skal ligne er par bukser) efter den er afgået fra hoppen. Hvis ikke efterbyrden afgår normal, skal dyrlæge kontaktes og hoppen behandles.

Føllet bør være oppe og stå og søge til hoppens yver løbet af en times tid. Det er afgørende, at føllet dier og får optaget råmælken inden for de første par timer. Hoppens råmælk indeholder antistoffer, som føllet kun er i stand til at optage det første døgn. Herefter lukker føllets tarmvæg sig for optagelse af de immunologisk vigtige antistoffer.

Når føllet er oppe og stå og begyndt at die, afgår det første afføring kaldet Mecomiun. Dette afføring har ligget længe i følfosterets tarmkanal og er oftest fast, mørkt og knoldet. Det efterfølgende afføring, som føllet kvitterer efter mælkeoptagelsen er kommet i gang, vil være lysere og blødere. Der kan opstå varierende grad af forstoppelse hos det nyfødte føl (Mecomionforstoppelse). I disse tilfælde vil føllet ofte få trængninger, uro, nedsat pattetrang.

Hvornår er det behov for dyrlæge:

• Hvis der går mere end 5min fra vandet går og til fosterhinder kommer til syne i fødselsåbningen (kan betyde at føllet ligger forkert)
• Hvis begge ben ikke kommer frem i fødselsåbningen (ligger dog ofte lidt forskudt)
• Hvis føllets mule ikke er synligt, når begge piber er fremme
• Hvis føllet ligger på ryggen
• Hvis efterbyrden ikke afgår fra hoppen inden for et par timer
• Hvis efterbyrden ikke er intakt
• Hvis føllet er svagt eller ikke patter
• Hvis føllet har trængninger og ikke kommer af med noget.
• Afvigende benstilling føl ( dog ikke akut)

Hvis folingen forløber normalt og føllet patter, har normal afføring/urinafgang, er der oftest ikke behov for at tilkalde dyrlægen. Før i tiden blev mange  føl behandlet lige efter foling med forebyggende antibiotika/stivkrampe-antitoxin (”føl-sprøjte”). Denne procedure er man nu gået bort fra, idet en enkelt antibiotika-injektion til det nyfødte føl intet gavner og har en negativ indflydelse på føllets tarmflora.

Husk generelt at ved føl skal man ikke se tiden an, men handle ved afvigende adfærd. Tidlig behandling er afgørende for føllets overlevelseschancer.