Veterinærsygeplejerske søges til barselsvikariat.
Søger du en arbejdsplads, hvor fagligheden og godt kollegialt sammenhold er i fokus, hvor vi prioriterer at arbejdsliv og privatliv hænger sammen, og at arbejdsdagene er velorganiserede? Så er det måske dig vi søger.
Da vores ene veterinærsygeplejerske er blevet sygemeldt i forbindelse med sin graviditet, mangler vi akut en veterinærsygeplejerske indtil ca. 1.oktober 2026 med mulighed for forlængelse.
Vi har et større dyrehospital i Asnæs, med bl.a. direkte digital røntgen, ultralydsskanner, digital tandrøntgen og et stort in-house laboratorium. Derudover har vi en mindre dyreklinik i Nykøbing Sj.
Vi søger en veterinærsygeplejerske der kan indgå i vores team, og deltage i alle de opgaver der måtte forekomme, f.eks. operationer, skrankearbejde, laboratorieopgaver mm.