Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere



Pas på din hests tænder

Hvorfor har en hest behov for tandpleje? Skrevet af Dyrlæge Alice Geisler Knudsen | 2. maj 2016

Fordi de krav vi stiller til vores rideheste og den måde vi fodre på, ligger langt fra vildhestens oprindelige livsvilkår.

Hestens primære naturlige fødeemner er græs og hø. Hesten er designet til at bevæge sig rundt og græsse 15-17 timer om dagen. Hele hestens fordøjelses system er gearet til, at kontinuerligt skulle optage mindre mængder af lav energiholdigt foder. Græsset indeholder kiselsyre (silikat), der fungerer som en slags slibemiddel og udøver et naturligt slid på hestens tænder. Mange moderne sportsheste fodres med færre måltider med mere energirigt foder og dertil præsenteres de med at krav om, at skulle have et bid i munden og kunne reagere hensigtsmæssigt på det. Disse forhold gør, at tandeftersyn og korrekt tandpleje er påkrævet, hvis man skal give sin hest en ordentlig livskvalitet.

Hestens tandsæt

Mælketænder:

Mælketænderne har et anderledes udseende end de blivende tænder og er ofte lidt hvidere, blankere og bredere end de blivende tænder

Føllet fødes oftest med de 2 midterste/inderste fortænder i over og undermund, dog er nogle føl tandløse ved fødslen, men med de første mælketænder liggende klar lige under gummernes tandkød. Når føllet er 6-8 uger bryder den næste mælke fortand frem, mens den sidste og yderste mælkefortand bryder frem ved 6-8 måneders alderen.

Tandskifte af fortænder starter ved ca. 2½ års alderen, hvor de inderste fortænder skiftes. Herefter skiftes mellemste fortænder ved 3½ års alderen og yderste fortænder ved 4½ års alderen.

Føllet fødes med 3 mælkekindtænder i hver side. Disse skiftes til de blivende tænder, når føllet er ca. 2½ år, 3 år og 4 år. I forbindelse med disse tandskifte kan opstå problemer med tandkapper. Tandkapper er rester af mælketænder, det ikke vil tabes og disse kan genere bidfunktionen for de blivende tænder.

Blivende tænder:

Udover de forreste mælke-kindtænder som føllet fødes med, bryder der yderligere 3 blivende kindtænder frem, bagerst i både over- og undermund. Den første af disse blivende bagerste kindtænder bryder frem ved 1 års alderen, den næste ved 2½ års alderen og den sidste i rækken bryder frem ved ca. 3½års alderen. Disse tænder er blivende tænder og skiftes ikke.

Ulve-tænder bryder frem foran de forreste kindtænder hos  70-80 % af hestene inden for det første leveår. Ulvetænder ses oftest i overmund, men kan dog også optræde i undermunden.  Nogle ulvetænder er ganske små og kan også ligge skjult under slimhinden og aldrig bryde frem. Mange heste lever fint med deres ulvetænder, mens andre heste har behov for at få fjernet ulvetænderne, når de skal til at have bid i munden.

Hingste-tænder bryder hos de fleste hingste og vallaker frem i over og undermund i laderne ml. fortænder og kindtænderne, når hesten er ml. 4-6 år gammel.  Ca. 25 % af hopperne har også hingstetænder. Hingste tænderne i overmunder er oftest placeret længere fremme end i undermunden. I forbindelse med hingstetandens frembrud kan der opstå ømhed og rødme i mundslimhinden.

Hesten har op til 44 blivende tænder når alle mælketænder er skiftet og alle tænder er brudt frem.

Hestens mund er således under kraftig ”ombygning” de første 5-6 leveår. Det er for de fleste heste også her, de præsenteres for bid og rytter, samt skal lære at reagere korrekt på disse. Derfor er det også nødvendigt med korrekt tandpleje hos den unge hest for at få en god start på livet som ride/kørehest.

Tandspidser og kroge:

I starten  af hestens liv ligger det meste af hestens lange tandkrone begravet i kæbeknoglerne. Tænderne slides, når hesten forarbejder plantemateriale og for at imødegå dette slid, skubbes tænderne langsomt fri af kæberne og hestens tænder ”vokser” 2-4 mm om året.  Når hesten tygger bevæger underkæben sig i en aflang cirkelbevægelse, hvor fortænderne bider græsset af og kindtænderne maler foderet. Tandspidser dannes på kindtænderne typisk i overmunden ud mod kinden og i undermunden ind mod tungen. Tandkroge og trappedannelser ses ofte i enden af kindtandsrækken eller hvor der er fejlstillede eller manglende tænder.

Tandspidser og kroge forhindre den korrekte tygge-bevægelse, hvilket kan have store konsekvenser for hesten. Ud over sår i mundens slimhinde kan en forstyrret tyggefunktion give alvorlige fordøjelsesproblemer/kolik samt problemer fra kæbe og nakke.

Tegn på at din hest trænger til at få raspet tænder:

  • Ubehag ved bid, svært ved at bøje sig, giver ikke efter på tøjlen
  • Ryster på hoved
  • Tygger mærkeligt, Savler
  • Spilder sit foder
  • Vægttab, ændret foder præferencer
  • Ændret afføring, kolik
  • Ændret adfærd; kan være både under rytter, på fold eller i boks

 

Tandraspning foretages altid på en sederet hest. Dette er helt nødvendigt for at kunne udføre en ordentlig mundhule undersøgelse og behandling.  Endvidere er der vigtigt, at hesten forholder sig i ro og er tryg under undersøgelsen, for at sikkerhed for både hest, dyrlæge og ejer/grime-holder er i orden.

Hesten bør ikke rides samme dag, som den er behandlet, men kan i de fleste tilfælde rides allerede dagen efter. Vær dog opmærksom på at brug af medicin op til stævne deltagelse ikke er tilladt.

Del denne historie