Vi tilbyder online booking
Her i den danske sensommer oplever mange husejere, at de pludseligt har fået ubudne gæster i stalden, på loftet eller under udhænget til garagen. I skumringen kan de nu se små hurtige skygger fare forbi på aftenhimlen, skygger der initielt kunne forveksles med svaler, men som i virkeligheden tilhører en helt anden dyregruppe – flagermusene.
I Danmark findes 17 kendte arter af flagermus, som alle er fredede, og her i sensommeren er de særligt aktive, hvor alle sæsonens unger er ved at skulle lære at flyve. De flagermusearter vi har i Danmark, er som udgangspunkt ikke farlige for mennesker, men kan være bærere og derved smitte med flagermusens rabiesvirus. Flagermuserabies er ikke så smitsom og farlig som den rabiestype vi kender fra hunde, men i enkelte tilfælde er beskrevet smitte med rabies fra flagermus til mennesker, en smitte der kan have dødelig udgang. Smitte kan kun forekomme ved direkte kontakt med flagermusens spyt, fx via et bid. Kommer man derfor i den situation hvor man finder en svækket, tilskadekommen eller død flagermus, skal man lade være med at samle den op. Hvis man alligevel vil flytte på dyret, er det en god idé at værne sig med et par kraftige handsker inden håndtering. Er man uheldig at blive bidt af en flagermus, er det vigtigt at søge lægehjælp med det samme med henblik på at få forebyggende vaccinationer.
Ved fund af døde flagermus i nærområdet kan det være en god idé at kontakte fødevarestyrelsens veterinærenhed, som i nogle tilfælde vil vælge at sende flagermusene ind til videre undersøgelse sådan at udbredelsen af flagermuserabies i Danmark kan overvåges. Fødevarestyrelsen kan kontaktes via følgende kontaktformular:
