Hvorfor skal mit kæledyr til dyrlægen, inden den kan få medicin?

I løbet af et langt og aktivt hundeliv løber de fleste familier ind i situationer med diverse sygdomsbanaliteter som ”bare skal klares” med lidt penicillin eller smertestillende medicin og i langt de fleste tilfælde, kræver opstart af behandling et forudgående besøg hos dyrlægen. I en travl hverdag kan dette til tider give anledning til stor frustration, da den tydelige øjenbetændelse jo oftest bare skal have nogle øjendråber for at forsvinde igen og den kendte slidgigt i hoften blot skal behandles med lidt smertestillende for at klare dagens strabadser. Vi får derfor ofte spørgsmålet ”hvorfor det?”

Forklaringen er som følger: Dyrlægens arbejde er i Danmark underlagt dyrlægeloven og lovgivningen om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr (BEK nr. 1362 af 30/11-2015), hvor al ordination af receptpligtig medicin kræver, at dyrlægen forinden har stillet en diagnose. Dette betyder, at dyrlægen skal have tilset sin patient, gennemgået kliniske tegn og på baggrund af de kliniske fund, vurdere behovet for medicinsk behandling set i forhold til eventuelle bivirkninger, som kan opstå ved medicinering. I modsætning til hos mennesker, hvor panodil og andre smertestillende præparater kan købes i håndkøb på apoteket, er al smertestillende medicin til dyr receptpligtigt og kræver derfor ordination fra en dyrlæge. Samme regler gør sig gældende for genudlevering af eksempelvis smertestillende medicin til ældre hunde med gigt, som har behov for daglig behandling for at komme igennem hverdagen. Her dikterer lovgivningen, at dyrlægen skal have et nært kendskab til sin patient og derfor inden for det seneste år, skal have foretaget en klinisk undersøgelse, der evaluerer på almenbefindende og evt. udvikling af bivirkningssymptomer, førend genordination af medicin kan finde sted.

Set med faglighedens briller, er dette regelsæt med til at sikre den højeste patientsikkerhed i forhold til udvikling af bivirkninger og det er i mange tilfælde med til at hindre fejl- og overmedicinering for det enkelte individ.