Vi tilbyder online booking
Forfangenhed er en af de mest pinefulde og invaliderende sygdomme, som heste kan rammes af. Sygdommen er ikke dødelig i sig selv, men kan resultere i langvarig lidelse for hesten og hvert år må mange heste aflives pga. kronisk forfangenhed. Lidelsen rammer ofte begge hestens forben eller evt. alle fire hove.
Forfangenhed er en betændelsestilstand i hovvæggen, der på sigt forårsager en løsning af hovens hornkapsel fra selve hovbens knoglen. Hovbenet er hestens yderste tåknogle og rundt om hovbenet sidder lamellaget, som sørger for at hæfte hovens hornkapsel tæt fast til hovbensknoglen. Forfangenhed kaldes også ”Laminitis” og er en inflammation (en ikke-bakteriel betændelses tilstand) i lamellaget. Bag på hovbenet hæfter hestens stærke bøjesene, hvilken forårsager et kraftigt træk bagud og nedad i hovbenet, der skal holdes i skak af lamellaget i hornkapslen. Hvis disse lameller svækkes af forfangenhed/laminitis, kan hovbenet synke ned og drejes i forhold til hornkapslen.
Forfangenhed kan opstå akut, hvor hesten i løbet af ganske få timer bliver meget halt, eller have et mere snigende forløb, hvor hesten gradvist bliver mere modvillig mod at bevæge sig. Ofte vil hesten forsøge at tage vægten af forbenene ved at trippe fra ben til ben samt strække forben frem og læne vægten bagud. Endvidere kan hovene blive varme og forøget puls føles på indersiden af forbenet. Det kan være svært at løfte hestens ben for at rense hove, da hesten nødigt vil lægge vægten på modstående ben. Forfangenhed er altid forbundet med væsentlig smerte og ubehag for hesten. Billede viser den typiske stilling for en smertepåvirket forfangen hest.
Forfangenhed er en kompleks lidelse med mange forskellige årsager, der alene eller i kombination, kan føre til at hesten bliver forfangen. Har hesten én gang været ramt af forfangenhed, er risikoen for fremtidig forfangenhed øget og man bør kende disponerende årsagsforhold. De almindeligste årsager til forfangenhed er:
Overfodring med græs udgør en væsentlig andel af de tilfælde af forfangenhed, vi møder i vores hverdag på Odsherreds Dyrehospital forår og efterår. Det er græssets indhold af kulhydrater, der kan give anledning til udvikling af forfangenheden. Når solen skinner producerer græsplanten kulhydrat via fotosyntese. Græsset udnytter kulhydraterne til at vokse, hvilket hovedsageligt sker når det er varmt og solen skinner. Overskydende kulhydrater lagres i planten som fruktan. Når temperaturen falder sænkes plantevæksten og der ophobes fruktan i græsstænglen. Dette sker i særlig høj grad på kølige dage med høj sol og lave temperaturer – altså på de skønne klare efterårsdage, som forhåbentligt er lige om hjørnet. Det er derfor vigtigt, at være opmærksom på denne risiko for især heste, der tidligere har været ramt af forfangenhed. De fleste heste ejere med disponerede heste, er forsigtige ved afgræsning af det friske kulhydratrige forårsgræs, men mange heste bliver desværre også forfangne i efteråret, fordi man ikke er opmærksom på risikoen ved efterårsgræsset.
Heste der tidligere har været forfangne, kan med fordel fodres med hø på stald, inden de lukkes på fold lidt op ad dagen. Derved er temperaturen steget og græsvæksten i gang og planten forbruger kulhydraterne til tilvækst, i stedet for at lagre det i stænglen som fruktan.
Forfangenhed kan som nævnt også skyldes en lang række andre faktorer. Den klassisk overfodring med fuldfoder eller korn, ses typisk ved brætte foderskift, hvor hestens mavetarmflora ikke kan overkomme de store mængder tilført stivelse. Derved kan opstår fejl gæring i hestens stortarm med evt. koliksymptomer og efterfølgende udvikling af forfangenhed. Efteråret store mængder af nedfalds frugt kan også være en årsag til udvikling af fejlgæring og forfangenhed. Så vær opmærksom på frugttræer på folden eller velmenende forbipasserende, der lige syntes, at hesten skal have en kasse nedfalds æbler. Heste der bryder ud af boksen eller folden i nattens løb er også i højrisiko, hvis foderemnerne er frit tilgængelige.
Hos heste der gentagne gange bliver forfangne, bør man være opmærksom på, at der ofte er en bagvedliggende stofskiftelidelse til grund. Cushing Disease er en lidelse, som skyldes en tumor i den del af hjernen, der kaldes hypofysen. Tumoren bevirker bl.a. en ændring i visse stofskifte hormoner, hvorved hesten bliver disponeret for at udvikle forfangenhed. Undersøgelser har vist at ca. 20% af heste over 15 år har Cushing og heste helt ned til 5 års alderen kan rammes. Symptomerne på Cushing er meget varierende i både styrke og karakter.
Typiske problemstillinger hos en hest med Cushing er:
Insulinresistens/EMS (Equint Metabolisk Syndrom) er en anden stofskiftelidelse, der disponerer for udvikling af forfangenhed. Hos heste med insulinresistens er evnen til at transportere sukkerstoffer fra blodbanen ind til udnyttelse i cellerne forstyrret. Denne lidelse kan ramme heste af alle racer og aldersgrupper, men forskning har vist en klar overrepræsentation af overvægtige heste, og fedme i sig selv menes at have en central betydning i risikoen for udvikling af forfangenhed. En blodprøve kan afsløre om hesten lider af Cushing eller insulinresistens.
Dette var blot et lille uddrag, af de mange årsager og faktorer der spiller ind i udviklingen af forfangenhed hos hest. Hvis hesten er disponeret for lidelsen, kan det for selv den mest omsorgsfulde og påpasselige ejer, være svært helt at undgå forfangenhed, men mange tilfælde kan undgås, ved at være meget opmærksom på græsfodringen forår og efterår samt undgå overvægtige heste. Hvis skaden er sket og hesten er blevet forfangen, er hurtig indsats i form af medicinsk behandling, fjernelse af udløsende faktorer (hvis muligt) og evt. sygebeslag afgørende for hestens fremtid.
Du kan læse mere om forfangenhed og de underliggende sygdomme på: langthesteliv.dk
