Skal du rejse med dit kæledyr?
Mange dyreejere ønsker at tage deres hund eller kat med på ferie, også til udlandet. I EU er det generelt nemt at tage sin hund eller kat med, men der er nogen få krav der skal være opfyldt.
Gode råd før du rejser:
- Husk at tjekke at dit kæledyr har et EU pas
- Husk at tjekke at dit kæledyr har en gyldig rabiesvaccination
- Tjek at den generelle vaccination er gyldig
- Husk vand til køreturen (evt. elektrolytopløsning (Oralade))
- Det er en god ide at forebygge mod Lopper og flåter. - Hvis det er en hund brug gerne et repellerende middel ex. Bayvantic eller Seresto, det forhindrer overførslen af visse parasitinfektioner fra bl.a. sandfluer.
- Snak med din dyrlæge om evt. ormebehandling efter hjemkomsten afhængig af hvilke lande dyret har rejst i.
- Søg specifikke indrejseregler til de forskellige lande på fødevarestyrelsens hjemmeside: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Rejse_med_kaeledyr
- Spørg dyrlægen, hvis der er noget du er i tvivl om i god tid inden afrejse.