Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere



Medicinhåndteringskursus 27. april 2022

Kursets formål:

At lære heste- og kaninejere at håndtere udleverede receptpligtige lægemidler korrekt, så der kan sikres en optimal behandling indenfor den gældende lovgivning.

Kurset er godkendt af Fødevarestyrelsen, og personer der gennemfører kurset godkendes af Fødevarestyrelsen.

Baggrund:

I 2007 blev det lovpligtigt at have et godkendt medicinhåndteringskursus, for at få udleveret receptpligtige lægemidler til efterbehandling af produktionsdyr efter et dyrlægebesøg. I den seneste EU forordning fra 28. januar 2022 er det blevet skærpet at kaniner også anses som produktionsdyr, og at medicinering af disse kræver et medicinhåndteringskursus af ejer.

Undtaget er dyreejere hvor alle heste i besætningen er chipmærket og registreret som udelukket fra konsum, samt dyreejere der har mere end 6 måneders fuldtids praktisk erfaring med medicinering af dyr, dvs. landmænd, beridere, staldmestre mm.

Fødevarestyrelsen gennemfører stikprøvekontroller i besætningerne (gælder også heste) og hos dyrlægerne i Danmark for at sikre, at loven om udlevering af receptpligtige lægemidler overholdes.

Kursets form:

Kurset er opdelt i en teoretisk del og en praktisk del.

Teoretisk del:

Den teoretiske del tager ca. 5,5 time, og foregår som online selvstudie, der skal være gennemført inden den praktiske del. Den er opdelt i en række undermoduler, og alle modulerne afsluttes med en multiple choice test. Den teoretiske del skal bestås for at kunne gå videre til den praktiske del af kurset.

Certifikat fra gennemførelsen af den teoretiske del af kurset skal udprintes og medbringes for at kunne bestå den praktiske del.

Praktisk del:

Den praktiske del foregår på Odsherreds Dyrehospital i Asnæs onsdag den 27. april fra kl. 18.00 – 20.30. Her gennemgåes opbevaring af medicin, indgivelsesteknik samt registrering af brugen af receptpligtige lægemidler. Der vil være praktiske øvelser i injektionsteknik.

Kursusafgift:

Det koster 1500,- kr. at deltage i hele kurset og pengene skal være indbetalt inden kurset påbegyndes.

Tilmelding:

Tilmelding kan ske til Odsherreds Dyrehospital ved at sende en mail til [email protected], med følgende oplysninger:

  • Fulde navn
  • CPR Nummer
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • Om du er heste- eller kaninejer

Kursusafgiften skal være betalt ved tilmelding og kan ske direkte på klinikken eller til konto nr: 0400-4020790585, husk at mærke overførslen med navn og ”medicinhåndteringskursus”.

Tilmeldingen er bindende

Tilmeldingsfristen er d. 25. marts 2022.

NÅEDE DU IKKE AT TILMELDE DIG?

Hvis du er interesseret i at deltage på vores næste medicinhåndteringskursus, kan du sende en mail til [email protected], så vil du blive kontaktet når vi kender datoen for næste måned.