Når tæven går tom

Skrevet af Dyrlæge Cecilie Brandt Becker | 14. jun 2018

Det er en stor glæde at være vidne til, at nye små hvalpe kommer til verden, men mange tænker ikke på forløbet op til fødslen som værende det helt store problem. Forventningen er mange steder, at man blot kan lade naturen gå sin gang. Er tæven i løbetid og har man en hanhund i nærheden, skal de to nok selv finde ud af resten – og sådan går det da heldigvis også i en stor del af tilfældene. Nogle gange sker der imidlertid bare ikke noget til trods for diverse forberedelser og gode hensigter. Man har måske nøje udvalgt en tæve og en hanhund som genetisk vil være et rigtig godt match, eller man har lavet en aftale med naboen om at låne den søde hanhund næste gang Berta kommer i løbetid. Men selvom de to måske ser ud til at være glade for hinanden og selve parringen ser ud til at være gået fint, kan man alligevel ende i en situation, hvor ”tæven går tom” og der ingen hvalpe kommer ud af projektet. Denne situation kan, særligt hvis den gentager sig ved flere lejligheder, være meget frustrerende, og vi bliver ofte mødt med spørgsmålet: ”Hvorfor?”

Årsagen til manglende drægtighed efter parring af en tæve i løbetid kan være mange, men nedenfor har vi listet nogle af de problematikker vi af og til støder ind i.

Parringstidspunkt i forhold til ægløsning

 Når man parrer en tæve og en hanhund med hinanden er timingen altafgørende. Selvom en tæve generelt er i løbetid i 3 uger af gangen, er hun ikke modtagelig for befrugtning før i umiddelbar nærhed af ægløsningstidspunktet. Ægløsningen falder typisk fra midten og hen mod sidste 3.del af løbetiden, men kan variere meget mellem hunde og selv for den enkelte hund mellem løbetider. Det er derfor ikke muligt at opsætte en grundregel om, at parring altid skal foregå på eksempelvis dag 12, ej heller sige at en hund, der ved sidste parring var klar på dag 13 også vil være klar på denne dag næste gang. Nogle tæver reagerer på hormonforandringerne i kroppen i forbindelse med ægløsning og tillader ganske enkelt ikke parring førend i umiddelbar nærhed af ægløsningen, men uerfarne og underdanige tæver, eller parringer med meget dominerende hanhunde kan til tider gøre, at tæven tillader parring for tidligt i forløbet, eller ikke ”tør parre” førend det er for sent. Dette kan medføre tomme drægtigheder eller meget små kuld. Vil man gerne være sikker på, at parringen mellem tæve og hanhund foregår på det rigtige tidspunkt, er det muligt at forudsige ægløsningstidspunktet ud fra en blodprøve, hvor man måler på hormonet progesteron.

Hormonforstyrrelser og livmoderforandringer

Nogle tæver oplever uregelmæssige og unormale løbetider. En af grundene til dette kan være hormonforstyrrelser som følge af eksempelvis cyster på æggestokkene, som igen kan resultere i manglende eller abnorme løbetider og manglende ægløsning. Forandringer i livmoderens væg kan ligeledes være medvirkende årsag til manglende drægtighed, idet livmoderens evne til at binde og fastholde drægtighed kan være nedsat. Forandringer som disse mistænkes typisk, hvis tæven gentagende gange går tom i forbindelse med korrekt parring med kendt fertil hanhund, eller hvor løbetiderne er uens og uregelmæssige.

Sædkvalitet hos hanhunden

En anden årsag til manglende drægtighed efter parring kan være en utilstrækkelig sædkvalitet hos hanhunden. Mængden og kvaliteten af hanhundens sædceller kan have stor betydning for befrugtningsgraden, og det kan derfor være en god idé at få tjekket hanhundens sædkvalitet inden parring, hvis man oplever problemer. Ved en sædundersøgelse vurderes sædcellernes mængde og udseende, evne til at penetrere æg, samt deres bevægelsesmønster.

Herpes virus infektion

Dårlig drægtighedsstatistik kan også være af mere infektiøs karakter. Af og til ses infektion med Canine Herpes Virus Type 1 som årsag til abortering i akut inficerede tæver, samt høj hvalpedødelighed kort efter fødslen hos andre. Herpes giver kun anledning til meget milde symptomer hos det voksne dyr og omfatter her primært symptomer fra de øvre luftveje, som ligner en mild forkølelse med snot og rindende øjne. Hvalpene derimod bliver hårdt ramt, hvis tæven smittes med herpesvirus under drægtigheden. De hvalpe, der forbliver i livmoderen frem til termin (og ikke aborteres af tæven), risikerer at blive født som dødfødte, eller alternativt have stor risiko for at dø i løbe af de første 3 leveuger. Sygdomsforløbet hos disse hvalpe er kort, og afficerede hvalpe dør typisk indenfor 1 døgn fra opstart af kliniske symptomer. Symptomer omfatter blandt andet træthed, nedsat sutterefleks, flåd fra næse og øjne, diarré og sjældent ses læsioner på slimhinderne i mundhulen, men altid uden feber.

Det er muligt at forebygge herpesvirus med vaccination ved at lade tæven vaccinere 2 gange i forbindelse med drægtigheden. Her vaccineres 1. gang i perioden fra 1. dag i løbetiden til 10 dage efter parring, og 2. vaccine gives 1-2 uger før termin. Herpes-vaccinationen er desværre ikke dækkende i længere tid af gangen, og tæven skal derfor genvaccineres, hvis hun skal parres igen en anden gang, for at sikre fuld dækning.

Alder, kompatibilitet og adfærd

Ud over ovennævnte problemstillinger, kan hundenes adfærd og indbyrdes kemi være af betydning for hvor vellykket parringen og den deraf følgende drægtighedsperiode bliver. Tæven kan være aggressiv overfor hanhunden, store forskelle i alder eller erfaring i forbindelse med parring kan også spille ind, og nogle gange ser vi ganske enkelt, at tæven går tom, uden at vi er i stand til at finde en underliggende årsag. Når man i efterfølgende parringsperiode skifter hanhunden ud og lader ham parre med en anden tæve, kommer der ofte hvalpe begge steder, og man kan stå tilbage med en fornemmelse af netop dette match mellem tæve og hanhund simpelthen bare ikke passede biologisk.

Del denne historie