Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere



Giardia kan smitte mellem dyr og mennesker

Hvad er giardia? Skrevet af Dyrlæge Vibeke Lassen | 26. maj 2016

Indledning:

Giardia er en lille encellet organisme som lever i tarmen hos mennesker og de fleste husdyr. Der er forskellige undertyper af giardia og nogen er værtsspecifikke, dvs. Inficerer kun 1 dyreart, mens andre undertyper af Giardia kan inficere flere forskellige dyrearter. Nogen af Giardiatyperne kan inficere både mennesker og dyr, f.eks. hunde og katte, og udgør derved det man kalder en zoonose.

Giardia cyster udskilles i afføringen, og overføres ved at et dyr eller menneske kommer til at indtage Giardia cyster i f.eks. fæcesforurenet vand eller et forurenet miljø. Giardia kan overleve i miljøet i flere måneder, specielt under fugtige og kølige forhold.

Hos hunde i Danmark ses Giardia infektioner med kliniske symptomer relativt sjældent, og oftest kun i kenneler og andre steder, hvor der er mange hunde samlet på lidt plads, samt i meget unge hvalpe og hunde med nedsat immunforsvar.

Fra en hund smittes til der ses kliniske symptomer går der mellem 5 og 12 dage, gennemsnittet er ca. 8 dage. Ikke alle smittede hunde får symptomer, de kaldes symptomløse smittebærer, og de kan bringe smitten videre til andre hunde uden selv at være syge.

Symptomer:

Hos hunde smittet med Giardia ses mild til alvorlig diarre, værst hos unge hvalpe. Afføringen er typisk ildelugtende og lys i farven, der kan forekomme frisk blod. Der kan ses vægttab, men sjældent nedsat appetit. Giardia infektioner giver ikke i sig selv feber og opkast.  

Diagnose:

Diagnosen stilles ved at undersøge afføringen for Giardia cyster. Dette kan gøres med en simpel test hos dyrlægen eller prøven kan indsendes til et laboratorie.

Terapi:

Giardiainfektioner kan behandles medicinsk, men kræver samtidig grundig rengøring og desinfikation i miljøet for at undgå reinfektioner.

Medicinsk behandling:

Der er ingen lægemidler der er registreret til behandling af Giardia hos dyr, og der er heller ikke nogen lægemidler der er bevist at være 100% effektive.

Oftest bruges Fenbendazol (Panancur) 1 x dagligt i 5 dage og kuren gentages efter 14 dage.

Metronidazol kan også bruges, men har vist sig at være mindre effektiv end Panacur til behandling af Giardia hos hunde, og metronidazol kan give en del bivirkninger iform af nedsat appetit, opkast og ændret adfærd.

Der er ingen vaccine til forebyggelse af Giardia i Danmark.

Forhindring af reinfektion:

Da Giardia kan overleve i miljøet i op til flere måneder, er det vigtigt at sætte fokus på at udrydde Giardia i miljøet omkring de smittede hunde, sådan at reinfektion undgåes. Dette er især vigtigt i hundekenneler hvor smittepresset er stort.

Processen bør foregå som følgende:

  • Alle dyr sættes i medicinsk behandling og flyttes til et Giardiafrit område på 5. dagen for 1. panacurbehandling.
  • Det inficerede område samt inventar rengøres grundigt, helst med brug af damp, samt desinficeres grundigt med et kemisk desinfikationsmidel f.eks. Viakon S. Derefter skal område og inventar have lov at tørre helt op, gerne i flere dage.
  • Inden hundene sættes tilbage skal de vaskes for at sikre at de ikke bærer Giardiacyster i pelsen. Dyrene kan vaskes i en almindelig hundeshampoo.
  • Giardiacysterne kan også overføres af mennesker og derfor bør der etableres et fodbad til desinfektion af fodtøj inden adgang til det rengjorte område.

Smitte til mennesker:

Giardia er en potentiel zoonose, dvs. at visse af giardia undertyperne kan smitte fra hunde til mennesker, det er dog ikke dem alle. Vi kan desværre ikke skelne mellem de forskellige undertyper og derfor bør man være opmærksom på, at der er en potentiel risiko for smitte til mennesker. Man bør derfor holde en ekstra god hygiejne ved håndtering af smittede dyr og områder, samt kontakte sin læge, hvis man har et dyr med giardia og selv får diarresymptomer.

Litteratur:

Greene et al: ”Infectious Diseases of the dog and cat”, third edition, 2006

Nelson, R.W. og Couto, C.G.: “Small Animal Internal Medicine”, third edition, 2003

 

 

 

Del denne historie